| |
Startside
Profil
Sprog
Fagområder
Kvalitet
Referencer
·Kundevejledning
Forsikring
Spørgsmål & svar
Freelancer
Søg
|
|
Kundevejledning
Markedet for
oversættelse er stærkt konkurrencepræget og
uigennemskueligt, og det kan ofte være svært for en
virksomhed at vælge den rigtige oversætter. Det er vigtigt, at vores kunder ved, hvilke overvejelser de bør gøre
sig i forbindelse med valg af oversætter, og vi har
derfor valgt at gengive nedenstående vejledning, der er
udarbejdet af Translatørforeningen.
En virksomhed, der
skal have oversat et dokument, skal gøre sig nogle
overvejelser, før den kontakter en oversætter. For at
virksomheden kan finde den bedst egnede oversætter til
opgaven, skal den gøre sig klart hvilke krav, den har til
oversætteren og hvilke forventninger, den har til
oversættelsen.
Oversætterens
kvalifikationer
Virksomheden skal først og fremmest gøre sig klart, hvilke
kvalifikationer oversætteren skal have med hensyn til
uddannelse, erfaring, teknisk kunnen, osv. I denne forbindelse
er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være meget
stor forskel på oversættelser udført af en selvlært
oversætter og en oversætter, der har gennemført en
kontrolleret, anerkendt og officielt godkendt
oversætteruddannelse. Denne forskel kan ikke kun udmøntes i
prisforskelle, men hvad der er endnu mere afgørende, også i
kvalitetsforskelle. Virksomheden skal derfor undersøge, om
oversætteren arbejder efter en bestemt, dokumenteret
kvalitetsstandard (f.eks. DIN-standard), eller på anden måde
er kvalitetscertificeret. Dette kan f.eks. være en personlig
certificering på grundlag af en bestemt uddannelse eller en
statslig certificering. Det kan tage virksomheden meget lang
tid at opdage, at en oversættelse er af dårlig kvalitet, og
kvalitetssikring er altså et essentielt begreb. Det har
ligeledes betydning for virksomheden, om oversætteren er
forsikret og i hvilket omfang.
Virksomheden skal også gøre sig klart, om det er afgørende,
at oversætteren har erfaring i oversættelse inden for et
bestemt område, eller har erfaring fra oversættelse af
lignende tekster. Virksomheden kan desuden overveje, om den
vil være tilfreds med, at arbejdsopgaven formidles igennem en
mellemmand, og at oversætteren derved er anonym. Dette kan
være aktuelt, hvis et oversætterbureau sender opgaven ud af
huset på grund af manglende kapacitet.
Valg
af oversætter
Virksomheden kan have nogle praktiske grunde til at vælge én
oversætter frem for en anden. Den kan have krav om, at
oversætteren har en specielt kraftig computer, har adgang til
bestemte IT-redskaber (f.eks. modem og e-mail) eller specielle
edb-programmer (f.eks. tegne-, dtp- eller
tekstbehandlingsprogrammer). Dette kan især have betydning,
hvis teksten efter oversættelse skal bearbejdes yderligere af
virksomheden for eksempel m.h.t. layout, eller hvis man
ønsker teksten leveret i elektronisk form. Virksomheden kan i
denne forbindelse overveje, om den eventuelt vil stille
særlige edb-programmer til rådighed for oversætteren, eller
om oversætteren skal løse opgaven i virksomheden.
Virksomheden skal gøre sig klart, om den har specielle
sikkerhedskrav med hensyn til opbevarelse af originaltekst og
oversættelse, f.eks. om teksten ikke må ligge på
oversætterens computer, eller om materialet skal opbevares i
et aflåst rum. Virksomheden skal huske på, at oversætteren
under alle omstændigheder har tavshedspligt.
Pris
og tidsramme
Når virksomheden overvejer budget i forbindelse med at få
udarbejdet en oversættelse, skal den huske på, at pris,
tidsramme og kvalitet som oftest hænger sammen. Det tager tid
at lave en kvalitetsoversættelse, og når virksomheden skal
producere tryksager, bør oversættelse af teksten indgå som
et punkt i produktionsplanen. For at få et godt resultat,
skal oversætteren have tid til at sætte sig grundigt ind i
teksten, lave research og indsamle materiale, og hvis
virksomheden ikke er interesseret i at bruge tilstrækkelig
med midler, eller er presset tidsmæssigt, kan dette have en
negativ indflydelse på kvaliteten af oversættelsen.
Trykning skal ofte planlægges og bestilles i god tid, så
virksomheden skal på et tidligt tidspunkt kontakte
oversætteren for at aftale en leveringsfrist. For at kunne
give et præcist tilbud og vurdere, hvor lang tid det tager at
udføre arbejdet, skal oversætteren have forelagt teksten, en
del af teksten eller have grundig information om teksten.
Endelig skal man tænke på, at "haster" er et vidt
begreb, og at det for alle parters skyld er fornuftigt at have
en præcis leveringsfrist at holde sig til. Virksomheden skal
desuden huske på, at lige som den selv forventer at
oversætteren overholder leveringsfristen, så er
oversætteren afhængig af, at virksomheden leverer
udgangsteksten og eventuelt supplerende materiale på det
aftalte tidspunkt.
Det er yderst vigtigt, at der udarbejdes en skriftlig aftale,
hvori pris, opgavebeskrivelse, copyright, leveringsfrist,
leveringsbetingelser og andre betingelser er præciseret.
Tekstens
formål og målgruppe
For at sikre den bedste modtagelse af den oversatte tekst,
skal virksomheden gøre sig klart, hvilke forventninger den
har til oversættelsen, hvad formålet med teksten er, samt
hvilken målgruppe teksten har. Det kan blandt andet have stor
betydning, om en oversættelse til engelsk er rettet imod USA,
UK eller Tyskland. Mange virksomheder tænker ikke på, at
kulturelle forskelle og uklarhed omkring modtager og formål
kan føre til mange misforståelser og skabe forvirring. Meget
af dette kan undgås, hvis oversætteren på forhånd har
fået oplyst, hvilken kulturel og uddannelsesmæssig baggrund
modtageren af teksten har, samt hvad teksten skal anvendes
til.
Virksomheden skal også gøre sig klart, om den ønsker, at
det skal fremgå af teksten, at den er oversat, eller om
oversætteren skal tilpasse teksten fuldstændig til
målsproget. Oversætteren skal have oplyst, om bynavne og
andre præcise geografiske betegnelser skal omskrives, så de
er lettere at forstå for læseren (f.eks. kan navne på
mindre byer erstattes med en geografisk beskrivelse i forhold
til en større by). Det kan også være en fordel at udelade
afsnit, der ikke er af interesse for læseren (f.eks.
beskrivelse af aktionærbeskatning til udenlandske
aktionærer). Disse beslutninger afhænger af, hvem der er
modtageren af teksten, og hvad formålet med teksten er. Der
skal i oversættelsen også tages højde for kulturelle
forskelle mellem afsender og modtager, og virksomheden skal
oplyse oversætteren, om denne skal redigere tekstens indhold,
hvis det er nødvendigt.
Virksomheden skal huske, at det er essentielt, at manuskriptet
er godt gennemarbejdet og klart. Så kan også oversættelsen
blive god og utvetydig og kan tjene sit formål.
Baggrunds-
og støttemateriale
Hvad angår sprogbrug, kan virksomheden have specielle krav
til terminologi. I sådanne tilfælde skal virksomheden være
indstillet på at stille relevant materiale til rådighed for
oversætteren, f.eks. ordlister/glossarer for at sikre
konsekvens i termvalg og sprogbrug i virksomhedens
publikationer. På længere sigt kan det være en fordel for
virksomheden at deltage i udarbejdelsen af en termbank, som
den til enhver tid vil kunne råde frit over.
Udlevering af referencemateriale, der af oversætteren kan
anvendes som baggrunds- og støttemateriale, er ofte med til
at sikre et godt resultat. Hvis der er tale om tekniske
tekster, kan det være essentielt for oversætteren at se for
eksempel tekniske beskrivelser, tegninger og specifikationer
for det pågældende produkt. Også generelt
informationsmateriale om virksomheden vil vise oversætteren,
hvilket image virksomheden signalerer, og tidligere, eventuelt
oversatte, tekster i samme sag (f.eks. rapporter,
korrespondance og salgsbreve) samt paralleltekster kan sikre,
at oversætteren har den nødvendige baggrundsviden for at
løse opgaven optimalt. Hvis virksomheden har
speciallitteratur inden for området, kan det være
fordelagtigt at stille dette til rådighed for oversætteren,
der derved kan spare den tid, det tager at søge informationer
andetsteds.
Ved større, tekniske oversættelsesopgaver kan det for begge
parters skyld være en god idé, at virksomheden inden
modtagelse af den endelige oversættelse godkender en ordliste
fra oversætteren. På denne måde er der på et forholdsvis
tidligt tidspunkt i processen enighed omkring termvalg, og det
mindsker risikoen for overraskelser og uenighed kort tid før
deadline.
Virksomheden kan desuden overveje, om den ved levering af
oversættelsen vil have tilbageleveret alt det supplerende
materiale, som oversætteren har fået til støtte for
oversættelsesarbejdet.
Personlig
kontakt mellem oversætter og ordregiver
Det kan være en stor fordel for både virksomheden og
oversætteren at have personlig og løbende kontakt i løbet
af oversættelsesprocessen. Dette sikrer i de fleste tilfælde
god kommunikation mellem parterne og generel tilfredshed med
det endelige resultat. Virksomheden bør også stille en
kontaktperson til rådighed for oversætteren i tilfælde af
tvivlsspørgsmål f.eks. af teknisk karakter, og denne person
skal således helst være en fagkyndig. Det kan også være
nødvendigt for oversætteren at kontakte forfatteren af
udgangsteksten i tilfælde af uklarheder.
Det er en god idé, at virksomheden afsætter tid til en
samtale med oversætteren om teksten og valg af fagtermer, og
eventuelt gennemlæser en 1. udgave af oversættelsen. Det er
specielt ved oversættelse af tekniske tekster ofte meget
udbytterigt for oversætteren at se specielle maskiner eller
produktionsprocesser demonstreret, da det forbedrer
oversætterens forståelse for produktet og kan mindske
tidsforbruget.
Levering
af produkt
Virksomheden og oversætteren skal sørge for at aftale,
hvilken form (edb-udskrift, diskette, færdigtryk) og format
(specielt grafik- eller tekstbehandlingsprogram) dokumentet
skal have, og hvordan oversættelsen skal leveres (pr. e-mail,
fax, post eller kurer). Virksomheden bør også på forhånd
informere oversætteren, hvis den har specielle ønsker hvad
angår valg af skrifttype og -størrelse.
I tilfælde, hvor den oversatte tekst skal efterbearbejdes,
f.eks. ved redigering før trykning, kan det være
fordelagtigt at lade oversætteren læse korrektur for at
undgå uheldig orddeling mv. Virksomheden skal endvidere
informere oversætteren, hvis den ønsker at oversætteren
sørger for, at teksten bliver gennemlæst af en indfødt.
Endvidere skal virksomheden overveje, om den ønsker
dokumentet bekræftet ved officiel påtegning (f.eks. autorisering/legalisering).
Tjekliste
1.
Hvilken
uddannelse/kvalifikationer skal oversætteren have?
2.
Hvordan
er oversætteren forsikret og i hvilket omfang?
3.
Hvordan
kvalitetssikrer oversætteren?
4.
Skal
oversætteren have adgang til bestemte IT-redskaber/edb-
programmer?
5.
Kan
virksomheden om nødvendigt stille specielle
edb-programmer til rådighed?
6.
Skal
oversætteren have erfaring inden for det
pågældende område?
7.
Hvad er
formålet med teksten?
8.
Hvem er målgruppen?
9.
Skal
oversættelsen være målsprogs- eller
kildesprogsorienteret?
10.
Hvor
hurtigt ønskes opgaven udført?
11.
Hvad må
oversættelsen koste?
12.
Hvilke
forventninger har virksomheden til oversættelsen?
13.
Har
virksomheden specielle krav til terminologi eller
sprogbrug?
14.
Kan der
udleveres ordlister/glossarer til brug inden for
området?
15.
Kan
oversætteren få baggrunds- og støttemateriale i
form af tekniske specifikationer, beskrivelser og
tegninger?
16.
Kan
oversætteren se tidligere evt. oversatte tekster i
samme sag (korrespondance, rapporter el. lign.)?
17.
Kan der
stilles en kontaktperson til rådighed i
virksomheden?
18.
Skal
oversætteren have mulighed for at besøge
virksomheden for demonstration af specielle maskiner
eller produktionsprocesser?
19.
Vil
virksomheden godkende en ordliste fra oversætteren
før modtagelse af den endelige oversættelse?
20.
Er der
specielle sikkerhedskrav til opbevaring af teksten?
21.
Skal
teksten gennemlæses af en indfødt?
22.
Skal
oversætteren læse korrektur før trykning?
23.
Skal
oversætteren sørge for officiel påtegning
af dokumentet (f.eks. til brug for domstole)?
24.
Hvordan
og under hvilken form og format skal oversættelsen
leveres (diskette/edb-udskrift
/færdigtryk/post/e-mail/fax/kurer)?
Virksomheden skal desuden huske følgende:
Det
tager tid for oversætteren at sætte sig ind i
teksten og lave research til brug for oversættelsen.
Der skal
afsættes tid til samtale om teksten og evt.
diskuteres brug af fagtermer.
Det kan
være nyttigt for oversætteren at læse noget
informationsmateriale om virksomheden.
Der er
forskel på en selvlært og en uddannet oversætter
– en forskel, der udmønter sig i pris- og
kvalitetsforskelle.
Oversætteren
har tavshedspligt.
Gengivet
med tilladelse fra Translatørforeningen
|
|